Historien bag metoden
Suzuki-metoden er skabt af den japanske violinist og pædagog Shinichi Suzuki (1898-1998)
Suzuki voksede op på sin fars violinfabrik og lærte sig selv at spille violin. Han studerede i Tokyo og i Tyskland og blev den første japanske koncertviolinist. Sammen med sine brødre dannede han en strygekvartet og underviste ved Den Kejserlige Musikskole, hvor han udviklede sin metode til undervisning af helt små børn.
Om sin metode sagde Suzuki selv: »Mit mål med at undervise i violin er at give barnet en glæde ved at undersøge noget af det smukkeste og mest spirituelle, der er til i denne verden: Musikken.”
Trods Suzukis beskedenhed har hans metode gået sin sejrsgang over store dele verden. Særligt i USA, Asien og Europa er metoden en af de mest etablerede og succesrige pædagogiske metoder, og har fostret en række strålende klassiske kunstnere – som violinisterne Augustin Hadelich, Sarah Chang og Ray Chen.
Også i Danmark har mange professionelle musikere begyndt deres musikalske uddannelse efter Suzuki-metoden, bl.a. koncertmestrene Christina Åstrand og Tobias Durholm, som var blandt de første elever på Det Danske Suzuki Institut.