Det danske Suzuki Institut er i den heldige situation, at vi har en Instrumentbank med instrumenter, der kan lejes ud til elever og deres forældre til en favorabel pris. Pt. Råder vi over ca. 50 violiner, 25 celli og et par bratscher.
De små violinstørrelser 1/32, 1/16, 1/10 og 1/8 og cellostørrelserne 1/8 og 1/4 er almindeligvis kan lejeperioden almindeligvis forlænges efter aftale.
Til vore ældste og mest avancerede elever har vi 3 violiner og en cello stillet til rådighed af Schrøder Fonden, der kan lejes på de samme betingelser som vore egne instrumenter.
Lejebetingelserne for vore instrumenter er som følger: Lejeaftalen løber fra den dato, som er anført på lejekontrakten. Lejen er 125,00 kr. pr. måned og betales for hele sæsonen (10 mdr.) ved modtagelsen af instrumentet. Dette beløb dækker forsikring (selvrisiko for lejer er 1000 kr. pr. skade), reparationer, der skyldes almindeligt slid, samt fornyelse af helt nedslidte buehår. Udskiftning af strenge er for lejers regning.
Alle reparationer eller fornyelser SKAL ske efter forudgående aftale med instrumentudlejningen.
Lejeren forpligter sig til at holde instrumentet i forsvarlig stand og til at betale den nævnte selvrisiko og for udbedring af skader, der ikke dækkes af forsikringen.
Hvis instrumentet bliver beskadiget skal dette straks meddeles til instrumentudlejningen, der tager stilling til, hos hvem instrumentet skal repareres.
Lejeperioden løber indtil den 1.juli, hvor instrumentet skal være afleveret. Herefter kan lejeforholdet eventuelt forlænges. For de mindste instrumenter kan det ikke forventes at lejeperioden forlænges, da disse er forbeholdt nybegyndere.
Kontrakten kan til enhver tid opsiges af lejeren med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Elever, forældre og lærere ved Det danske Suzuki Institut er altid velkomne til at tage kontakt til Instrumentbanken og høre om hvilke instrumenter og – størrelser der er ledige.
Henvendelse kan ske på mail eller telefon til Instrumentbankens bestyrer Turi Vethal:
E-mail: t.vethal@gmail.com Mobil: 31 23 42 60
|